Dansk   English
 

La Chatte

Hvem er La Chatte?
Mit navn er Annette Høj Jensen og jeg opdrætter British Shorthair katte i Sønderjylland.
Jeg er opvokset i bl.a. Schweitz og USA i et hjem med katte af mange forskellige racer deriblandt Russian Blue, Chartreux, Bombay, Abyssiniere og Egyptiske Mau katte. I dag bor jeg i en skøn herreskabslejlighed i Haderslev, hvor mine katte nyder udsigten over byen fra "deres" balkoner.  

For mange år siden medbragte jeg fra USA en Abyssinierkat - Alex. Han trængte efterhånden til lidt selskab og efter længere søgen, faldt vores valg på en blåcreme British Shorthair. Dette førte til vores første udstilling og ja, efterhånden også et kuld killinger. Dette kuld er efterhånden blevet til mange og i dag er det 3. generation, der bor sammen med os. Jeg har nu opdrættet British Shorthair katte i over 16 år.

Kattene og vores opdræt er min hobby og vil altid forblive en hobby. De er en del af vores familieliv. De lever sammen med os og har frit adgang over det hele. På denne måde er vores killinger især meget velafbalanceret, idet de er vante til alle de daglige lyde og støj, der hører til i et hjem med bl.a. børn.
Mit opdræt er fortsat et lille opdræt, der i dag består af 3 voksne blå hunner, en voksen blå hankat og en skøn lille blå pige efter Félicité - der skal vokse sig stor og stærk.
Vores katte vaccineres årligt mod: Kattesyge, Katteinfluenza, Chlamydia og Leukæmi samt rabies. De er testet for både leukæmi og FIV. Udover dette er de også blodtypetestet. Alle mine katte har blodtype A. Vores katte er scannet for HCM og naturligvis fundet negative og derudover er mine katte ikke bærer af langhårsgen. 

Jeg er medlem af JYRAK under hovedorganisationen Felis Danica (FIFe). Jeg er også medlem af BB-klubben samt LeCabri i Frankrig.

Jeg er meget kritisk med hensyn til, hvem jeg sælger mine katte til. Jeg forbeholder mig retten til at afvise enhver køber, hvis jeg har den mindste tvivl med hensyn til killingens fremtidige velfærd - og dette uanset om det er en killing, der sælges som kælekat eller til videravl.

Ønsker du/I yderligere oplysninger, er I velkommen til at kontakte mig.  
Venlig hilsen
Annette
Annette H. Jensen | Jomfrustien 5, 1 th., DK-6100 Haderslev - Denmark | Tlf.: +45 2566 7516 | mail@british-shorthair.dk